A/B-test af menukategori raekkefoelge: desserter i top eller bund

En saesonbestemt fiskerestaurant i Yalikavak (Bodrum), aabnet kun fire maaneder om aaret og med cirka 2.400 regninger om ugen, ville have et empirisk svar: hvis jeg flytter desserter til toppen af QR-menuen, stiger gennemsnitsregningen virkelig, eller er det bare en myte fra blogs om menupsykologi?

Design: 8 uger, 2 varianter, 4.872 regninger

Variant A satte desserter oeverst; B beholdt traditionel raekkefoelge med dem nederst. Hvert bord blev ved scanning tildelt via en deterministisk hash (table_id % 2), saa samme bord saa samme menu hele aftenen. Resultat: 2.487 regninger i A, 2.385 i B.

Gennemsnitsregning: 412 TL i A vs 387 TL i B, forskel 25 TL (+6,5%). Welch t-test: p=0,021, signifikant ved 95%.

Familieborde: tredobbelt effekt

For 612 regninger maerket som familie eksploderede forskellen til 478 TL vs 401 TL, ca. 77 TL. Boern er prisufoelsomme beslutningstagere; is paa foerste skaerm gor bestillingen naestn refleksiv.

• Alle borde: +6,5%
• Familier: +19,2%
• Par: +2,1% (ikke signifikant)

Bayesiansk vs frekventistisk

Klassisk t-test siger ja, men ugentlige kig giver peeking og falske positiver. En Bayesiansk beta-binomial opdatering gav 94% i uge 6 og 98,3% i uge 8. Beslutningen var klar.

Tommelfingerregel: under 1.000 regninger pr. arm Bayes, over t-test. Hvis begge enige om fortegnet, rul ud.

FAQ

Hvor laenge? 4 uger ved 50+ regninger/dag; 6-8 for saesonsteder.

Sadan A/B-tester man QR-menu? Deterministisk hash paa bord-ID for ikke at forurene data.

Skader det brandet? Nej, det er informationsarkitektur, ikke visuel identitet.

Var dette nyttigt? Del det.